Om projektet
Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a er leverandør af både køling og varme til deres forbrugere og i 2017 valgte de at udvide deres produktionsanlæg med en ny energicentral.
Energicentralen er bygget op omkring et ATES-anlæg og en varmepumpecentral, som samlet gør det muligt at producere samt lagre varme og køling.
Anlægget virker ved, at oppumpet grundvand fra én ”kold” boring udgør kølegrundlasten, mens spidslasten leve-res af den indbyggede varmepumpe. Overskudsvarmen fra køleproduktionen gemmes via én ”varm” boring i grundvandsmagasinet og genudnyttes i vinterhalvåret til opvarmningsformål, hvor varmepumpen løfter temperaturen.
Projektet blev udbudt i funktionsudbud og vundet i samarbejde med hovedentreprenøren A-Comfort Aps og understøttet af vores søsterfirma Vand og Teknik A/S.
ATES A/S er blevet fast servicepartner på anlægget og står i samarbejde med det faste personale for drift og vedligehold.
Leverancebeskrivelse
Leverancen omfattede detailprojektering og leverance af det komplette ATES- anlæg inkl. boringsbestykning og over-bygninger.
Ligeledes indeholdt leverancen standardiseret styrings- og automatiktavler samt PLC- og SCADA programmering.
ATES A/S har desuden bistået omkring forundersøgelser og myndighedsarbejder for opnåelse af myndighedstilladelse
Leverancer
- Bistand ved myndighedshåndtering og ansøgningsarbejder
- Detailprojektering af styring, overvågning og systemintegration
- Skitsering og projekteringsbistand ved design af energicentralen
- Projektering, leverance og montage af al boringsbestykning inkl. borings-overbygninger og standardtavler
- Projektering, leverance og montage af al el, automatik og styring inkl. PLC- og SCADA programmering.
- Procesindkøring og dokumentation
Drift, service og vedligehold
ATES A/S har siden 2025 været fast servicepartner på anlægget og står i samarbejde med det faste personale for drift, service og vedligehold. Herunder:
- Periodisk drift og systemovervågning
- Monitering og overvågning af grundvandsressourcen
- Optimering af anlægsdrift og udbedring af fejl/mangler
- Lovpligtig og service gennemgang af anlægget
- Myndighedsindberetning og -afrapportering



